fbpx

Jeg havde et halvt blomkålshovede i køleskabet i dag som skulle bruges. Så jeg tænkte at det var oplagt at bruge det til at lave en pizzabund, men jeg plejer normalt at bruge et helt blomkålshoved til opskriften. Så jeg supplerede med et halvt broccolihovede, hvilket også smagte super godt og så er den super sund. Så nu vil jeg dele opskriften med jer.

Du skal bruge:

  • 1/2 blomkålshoved cirka 300 g.
  • 1/2 broccolihoved cirka 300 g.
  • 4 æg
  • 6. spsk blendede mandler
  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 1 spsk. loppefrøskaller
  • 2 spsk. basilikum og organo
  • Salt og peber

Fyld:

  • Tomatpuré
  • 1 bundt grønne asparges
  • 2 rødløg
  • 2 peberfrugt
  • Mozzarella ost
  • Revet mozzarella ost
  • 200g kyllingestykker
  • Organo

Fremgangsmåde:

Kom mandler i foodprocessoreren og kør til de er fint blendet, kom herefter alle ingredienserne i til bunden, og blend det rigtig godt sammen, til det har en grov dej konsistens. Del dejen ud på 2 bageplader, og form til 2 runde pizzabunde, ca. 1/2-1 cm i højden. Bag bundene ved 225 grader i ca. 15 minutter til de er gyldne.
Smør tomatpuré ud på bundene, kom asparges, rødløg, peberfrugt på den ene pizza, og kylling, peberfrugt, rødløg og revet mozzarella ost på den anden pizza. Bag pizzaen med fyld i cirka 8-10 minutter ved 225 grader, til den er gylden. Bundene mætter godt, og de er sunde.

Sundhedstip: Rødløg er fiberrige og fyldt med vitaminer og mineraler, og det sundhedsfremmende stof quercetin. Quercetin er en antioxidant, der har vist god effekt mod bl.a. astma og allergi.

Her kan du også finde en opskrift på en super nem og hurtig pizza.