Bagværk Frokost Opskrifter

Broccolibrød

Hvis du er en af dem som bare ikke kan undvære brød, kunne broccolibrød være en god erstatning til det hvide brød eller blot rugbrødet. Broccolibrødet er rig på protein, så det giver en bedre mæthed.

Du skal bruge:

  • 1 broccoli inkl. stok
  • 3 æg
  • 3 spsk. mandelmel eller havregryn/mel
  • 1 tsk. loppefrøskaller
  • 1 tsk. salt
  • 1/4 tsk. natron

Fremgangsmåde:

Blend broccolien i en foodprocesser til det er hakket helt fint. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør sammen til en ensartet masse. Lad dejen stå i 5-10 minutter på køkkenbordet, så loppefrøskallerne kan suge væske til sig.

Fordel massen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan enten lave et stort brød og skærer det ud i mindre stykker når den er bagt, eller du kan fordele dejen i flere klatter.
Bag brødet i 20 minutter ved 175 grader varmluft.

Brødet kan bruges som en erstatning til rugbrødet, som sandwichbrød, som pølsebrød eller som toastbrød.

Please follow and like us:
error

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *