Aftensmad Frokost Opskrifter

Salatbowl med kylling

At anrette sin mad som denne salatbowl er super populært, det dejligt nemt at lave, og det ser ret indbydende ud.

Salatbowls er en af mine fortrukne frokost og aftenretter, da det er en super god måde, at få sine grøntsager på, og det smager både forrygende godt og er hurtigt at bikse sammen.

Man kan snildt undlade enkelte dele eller tilføje andre favoritter til salatbowlen.

Opskriften er til 2 personer:

Du skal bruge:

  • 300 g. kyllingebryst
  • 1 spsk. sennep
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. paprika
  • Salt og peber
  • 100 g. asparges
  • 80 snittet spidskål
  • 50 g. revne gulerødder
  • 50 g. frisk babyspinat
  • 100 g. rød peber
  • 50 g. agurk stænger
  • ½ lime
  • ½ avokado
  • 4 skiver syltede rødløg
  • 20 g. jordbær
  • 50 g. kikærter
  • Lidt chili
  • 4 spsk. Humus

 

Fremgangsmåde:

Bland sennep med krydderierne, og smør det ud på kyllingen. Kyllingen sættes i ovnen i ca. 25 minutter på 200 grader al. ovn. Kålen snittes, gulerødderne skrælles og rives og spinaten skylles. Peberfrugten skæres i tern og agurken i stænger.  ½ avokado skæres i tynde skiver, og lidt limesaft presse udover.

Kikærterne ristet på en pande i lidt chili og olivenolie til de er gyldne. Aspargesstængerne skylles og ristes sammen med kikærterne på panden.

Fordel nu alt salaten i 2 skåle, så det ser lækkert og indbydende ud. De syltede rødløg kommes på avokadoen.

Når kyllingen er færdig, skæres den i skiver og kommes op i salatskålen, herefter kommes kikærter, asparges og humus i.

 

 


Please follow and like us:
error

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *