fbpx

Grøntsagsfrikadeller er en nem måde at få en masse grøntsager på. Derudover mætter grøntsagsfrikadeller helt vildt, og de er fyldt med gode vitaminer og mineraler.

Knoldselleri indeholder vigtige mineraler som magnesium, kalium, mangan og fosfor. Mangan har bl.a. betydning for udvikling af brusk, knogler og led og forebygger knogleskørhed. Sammen med magnesium tilhører mangan de basiske mineraler og er sammen med calcium afgørende, når man taler syre-base-balance i kroppen. Så spis endelig løs af knoldselleri!!

Du skal bruge:

  • Ca. 400 g. knoldselleri
  • Evt. 100 g. gulerod
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl. havregryn
  • 1 spsk. husk
  • 3 æg
  • Salt og peber
  • Smør til stegning

Fremgangsmåde:

Riv selleri, gulerod, løg og hvidløg, og bland det sammen i en skål med de resterende ingredienser. Justere evt. konsistensen med lidt mælk og havregryn.

Varm en pande op med 1 spsk. smør. Form massen til frikadeller og steg dem på panden i 3-4 minutter på hver side.

Serveres med en pasta salat, en blandet salat og evt. et stykke kylling.