fbpx

Denne salat smager godt, og så er den nem og hurtig at lave. Derudover er den springfyldt med antioxidanter og vitaminer fra grønkål og broccoli.

Du skal bruge:
– 2 håndfulde hakket grønkål
– 10 små broccolibuketter
– 2 tomater
– 1/4 æble
– en lille håndfuld blåbær
– 20 g. agurk
– 10 tamari ristede mandler

Kan serveres med en hjemmerørt dressing bestående af:
– 2 spsk. olie
– saften fra 1/4citron
– 1 fed presset hvidløg
– 1 tsk. tamari
– lidt salt og peber

Fremgangsmåde:
Skyl og rengør alle grøntsager og frugter.
Hak grønkålen fint, og skær broccolien ud i mindre stykker, hvorefter broccolien overhældes med kogende vand i 2 min.
Imens skæres æble, agurk og tomater i mindre stykker.
Rist mandler på en panden i et par minutter til de får lidt farve, og hæld 1 spsk. tamari på panden. Vend mandlerne lidt rundt og panden tages af varmen.
Alt blandes sammen til en salat.

Serveres med noget godt protein eller til en varm tærte, som du finder opskriften på her.

google adsense